Velkommen til Plejecenter Rosengården
Plejecenteret består af 25 2-værelses lejligheder på bestående af soveværelse, stue, badeværelse, samt et lille the køkken.
I stuen er der 11 lejligheder og på 1. sal er der 14 lejligheder. Der er elevator fra kælder til 1. sal.
Der er fællesarealer på begge etager, hvor der er mulighed for at spise og have socialt samvær og aktiviteter med de andre beboere, samt til at holde arrangementer.
Plejecenter Rosengården har ligeledes en dejlig have med pavillon og kunstige bondegårdsdyr
Demenssikring
Der ligger bånd rundt om Plejecenter Rosengården og inde er der punkter med position og magnetalarm på branddøre. Der kan søges om GPS og demensbrik ved behov.
Boligforening
Din lejlighed udlejes til dig via Boligforeningen Fredensbo, som også indkalder til et årligt fællesmøde, hvor husleje m.v. drøftes og besluttes.
Pedellerne assisterer ikke ved ind- og fraflytning, men kan kontaktes i forhold til problemer i lejligheden på:
Træffetid: 08.00-09.00 på hverdage på, tlf. nr. 5177 1778
Mail: beboerservice@fredensbo.dk
Internet
WIFI forefindes.
Læs om Rosengården
Vi ønsker dig velkommen og glæder os til at lære dig og dine pårørende at kende.
Vi håber, at du bliver glad for din nye bolig og hurtigt finder dig til rette.
Vi har fokus på at tilgodese dine behov og ønsker, samt sikre at du oplever så værdigt et liv som muligt.
Det er vigtigt for os at have et godt samarbejde med dig og dine pårørende, så du bliver glad for at bo her, og dine pårørende føler sig velkomne på plejecentret.
Hvad skal jeg have med i min nye bolig
At bo i en plejebolig er som at bo i enhver anden bolig. Du skal selv indrette din bolig, melde flytning, vælge tv-pakke, evt. ændre forsikringer, så de også gælder i din nye bolig.
Den eneste forskel er, at der er personale i nærheden af dig hele døgnet - og at der er fællesarealer, som du er velkommen til at benytte.
Boligens indretning og møblering
Boligens indretning og belysning har stor betydning for dig og dem, der skal hjælpe dig.
- Det er vigtigt med god plads omkring dine møbler i boligen
- For at forebygge fald frarådes faste og løse tæpper
- Der kan være nogle særlige krav i forhold til ophængning af loftlys i soveværelset – vi anbefaler, at du taler med personalet om det
- Der er skinner til personløftere i alle boliger. Hvis en beboer får brug for hjælp til forflytninger, er det nemt at sætte den nødvendige motor op i skinnen.
Hvis du får brug for yderligere hjælp på et senere tidspunkt, kan det blive nødvendigt at ommøblere din lejlighed. Men så taler vi med dig og dine pårørende om, hvordan det kan lade sig gøre.
Der er krav om Arbejdspladsvurdering (APV) for personalet, så derfor er det vigtigt at tage hensyn til ovenstående.
Vores mål er at skabe et godt hverdagsliv for dig og de andre beboere med udgangspunkt i jeres individuelle ønsker, behov og muligheder.
Det er vigtigt for os, at du så vidt muligt bevarer dine fysiske og psykiske funktioner, og du kan derfor forvente at blive aktivt inddraget i de daglige gøremål.
Medinddragelse af dine pårørende
Dine pårørende er en vigtig samarbejdspartner for os. Samarbejdet mellem dine pårørende og os kan kun ske, hvis du giver samtykke til det.
Har du eller dine pårørende spørgsmål eller bekymringer – så tag fat i os.
Gæster
Du er velkommen til at invitere gæster på besøg i din bolig, ligesom det er muligt for dine gæster at spise med. Maden skal bestilles ved personalet mindst 2 døgn før.
Du vil altid kunne købe en kop kaffe til dine gæster, og ønskes der brød til, skal dette bestilles 2 dage før.
Døgnkost
Nordjysk Mad I/S leverer døgnforplejning til beboere på plejecentrene i Brønderslev Kommune. Nordjysk Mad I/S tilstræber at tilbyde en menuplan, hvor maden er velsmagende, kendt af de fleste beboere og samtidig opfylder individuelle ernæringsmæssige behov. Menuplanerne kan ses 4 uger frem i tiden.
Der arrangeres jævnligt forskellige aktiviteter på plejecentret.
Aktivitetskalender for oktober (nyt vindue)
Tilsynsrapporter
Hvert år skal kommunens plejeboliger have foretaget mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg, hvor der foretages en løbende og systematisk opfølgning på de ydelser, plejeboligen tilbyder. Her er det Styrelsen for Patientsikkerhed, som fører tilsyn med de sundhedsmæssige forhold.
Derudover har kommunen antaget den private virksomhed BDO til at foretage det praktiske tilsyn, hvorefter det vurderes, om indsatsen er god nok.
- Tilsynsrapporter (nyt vindue)
Kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen
- Kontrolrapporter (nyt vindue)
Læs også om...
Kontakt
Voldgade 69
9740 Jerslev
Plejecenterleder Anita Tvedegaard Johansen
Telefon: 9945 5270
anita.t.johansen@99454545.dk